Vejledning - et fælles ansvar

 

UU betyder Ungdommens Uddannelsesvejledning

Vi er en kommunal samarbejdspartner i Herning Kommune, som servicerer og vejleder om uddannelses- og erhvervsvalg. Vi spiller derfor en væsentlig rolle i unges valg af fremtid - vejledning er vigtig og med til at forebygge fejlvalg. UU´s primære lovbundne opgave er at vejlede unge i skiftet mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Vi skal have særlig fokus på at vejlede unge, som har eller kan få svært ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse. UU har derfor en central rolle, når det handler om at nå Danmarks målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
 

Målgrupper

UU har en række målgrupper, som vi skal have for øje i vores daglige arbejde:
  • De unge fra 6. klassetrin (12-13 år) og op til 25 år. Det er både unge i et skolesystem (folkeskole, friskole eller efterskole), unge i uddannelse, og ung, som af den ene eller anden grund ikke er i skolesystem eller uddannelse.
  • Forældre - en central målgruppe, som er både bekymrede og interesserede i deres børns fremtid. Vi skal formidle, hvor man selv kan hente aktuel information for at undersøge muligheder og træffe de første beslutninger om uddannelsesvalg.
  • Klasselærere i grundskolen – vores allierede, med hvem vi i fællesskab formidler budskaber og læring til de unge om uddannelser og arbejdsmarked.
  • Politikere og embedsmænd skal have nyttig information om vejledningens effekt og initiativer, der nuancerer uddannelsesområdet. Fx hvad der konkret gøres for unge, som har svært ved at uddanne sig.
  • Erhvervslivet er aftagere af de unge, når de har opnået en kompetencegivende uddannelse. Derfor er erhvervslivet vores ”kunde”, og vi skal i fællesskab identificere og italesætte behovet for spidskompetencer og det fælles ansvar, det er at uddanne unge.

Vejledning virker

Vejledning er en fælles opgave for UU, skole, forældre og den unge selv. Langt de fleste familier kan træffe et uddannelsesvalg uden offentlig indblanding, og sådan skal det også være - De, der kan selv, skal selv - men vi hjælper
gerne med ”hvordan”. I 2008 igangsatte vi kurser for 8. klasses forældre for at hjælpe til i valgprocessen og afholder særlige kurser for forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden har vi tæt samarbejde med relevante
partnere - blandt andet Jobcentret.
 

Vi bryder grænser

UU har en bevidst holdning om at gøre noget af det, ”man ikke kan”. For det ved man jo faktisk ikke, før man har prøvet. UU-Herning har fra starten sat sig i spidsen for nye tiltag, der ikke før var ”god tone” i vejledningen. Vi har bevidst brudt med den gængse opfattelse af, hvad der er vejlederarbejde, og hvad der er andres opgaver for at gøre vores arbejde så godt og nytænkende som muligt.
 

Det er vores mål

  • At være en kompetent samarbejdspartner
  • At levere vejledning af høj kvalitet
  • At stimulere til viden og udvikling
  • At være en samlende samarbejdspartner,der kan bringe aktører sammen på