
Som en del af Regeringens Ungepakke II skal alle unge, der efter grundskolen søger ind på en ungdomsuddannelse, uddannelsesparathedsvurderes. Det er UU-vejlederen, der foretager vurderingen i forbindelse med FTU-tilmeldingen.
En elev i 9. eller 10. klasse er uddannelsesparat, når eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der skal til for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
Uddannelsesparatheden skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelser.
Der er altså ikke tale om, at elevens specifikke faglige kompetencer i forhold til bestemte erhvervsuddannelser eller en bestemt gymnasial uddannelse skal vurderes.
En elevs uddannelsesparathed skal vurderes, når mindst ét af elevens uddannelsesønsker er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis en elev både har en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse blandt sine ønsker, skal paratheden vurderes i forhold til begge.
Se de unges valgmønster og hvorvidt de unge i Herning Kommune blev vurderet "ikke-uddannelsesparat".
Link til de unges valgmønster og var de klar til deres valg?
Du kan læse mere om uddannelsesparathed i inspirationshæftet fra Undervisningsministeriet samt under fanen "Forældre".
